Led-Lygte lovgivning
Bemærk alle vores pære er CE godkendt og giver mere sikkerhed på vejen. Men det gør dem ikke lovlige i alle biler
led lys er kun lovligt i godkendte lygtehuse
Montering i ikke godkendte lygtehuse er på eget ansvar. Dette skader ikke bilen men er ikke lovligt
Regler for lygter og lys på bilen
Der sidder pærer mange steder på bilen, men kan du huske alle reglerne om dem, Så har vi en oversigt her over hvilke regler der gør sig gældende for de forskellige lygtetyper på bilen.
En regel der gør sig gældende for alle pærer er, at ingen pærer må være beskadigede, de skal være rene og kunne lyse, og alle lygter der er monteret i par skal være ensartede.
FJERNLYS
Et fjernlys skal kunne oplyse vejen 100 meter frem. Det må gerne være blændende, og netop derfor skal der være et blåt lys i instrumentbrættet, som markerer, når det er tændt, så man kan slukke, når der kommer modkørende. Der skal være 2 fjernlygter, men der må gerne være helt op til 4.
NÆRLYS
Nærlyset skal oplyse vejen 30 meter frem og må ikke være blændende. Derfor skal det være asymmetrisk og lyse længere frem i højre side end i venstre. Det skal desuden have et fald på 1%, hvilket vil sige 1 centimeter pr. meter. Der skal være to nærlygter, og der må ikke være flere. Nærlyset skal lyse med hvidt eller gulligt lys. Andre farver lys er ulovlige. Det betyder dog ikke, at selve lygten skal være hvid eller gul, så længe lyset er det.
POSITIONSLYS
Positionslyset bruges, når man parkerer på en mørk vej, så andre bilister kan se bilen i tid til at nå at reagere. Det skal kunne ses 300 meter væk, og altså ikke lyse vejen op 300 meter frem. Der skal være 2 positionslys, men der må være op til 4. Positionslyset skal ligesom nærlyset være hvidt eller gulligt.
BLINKLYS
Der skal være i alt 6 blinklys på din bil. 2 foran, 2 bagpå og 1 på hver side. Blinklysene skal kunne lyse kraftigt nok til at kunne ses i dagslys, og de skal være gule. Blinklyset skal blinke 1-2 gange i sekundet, når du gør medtrafikanter opmærksom på, at du skal dreje. Det er vigtigt, at alle blinklys kan tændes på én gang med et tryk på en knap. Dette hedder havariblink eller katastrofeblink og bruges til at gøre opmærksom på, at der sker noget uventet på kørebanen, som for eksempel en kø eller et uheld.
PERMANENT KØRELYS
Når der er tale om kørelys, taler man om lys på bilen, som lyser i de timer, hvor solen er oppe. Det er små lamper monteret ved siden af blinklysene, som oftest er hvide eller gullige. Disse kan bruges i stedet for nærlyset, som oftest vil være lidt skarpere.
BAGLYGTER
På hver bil skal der være 2 baglygter, som lyser med rød farve. Baglygterne skal kunne ses 300 meter væk, og ligesom positionslyset betyder dette, at de ikke skal kunne oplyse vejen 300 meter væk.
BREMSELYGTER
Bremselygter skal lyse rødt 4-5 gange så stærkt som almindeligt baglys. Typisk er baglygtepæren på 5 watt og bremselyspæren på 12 watt. Bremselyset må kun aktiveres sammen med tryk på bremsepedalen.
IKKE LOVPLIGTIGE LYS
Lygter som baklys og tågelygter er ikke lovpligtige, men hvis en bil har tågelygter, skal dette anvendes sammen med almindeligt lys, og må ikke bruges som kørelys. Derudover må tågelygter kun bruges ved en sigtbarhed på under 50 meter.
Flere informationer kan også findes her
https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/lys-og-lygter
https://www.hella.com/truck/assets/media/673_Legal%20Requirements_Brochure_HELLA_DK.pdf
Er det lovligt at skifte til led?
som mange er jeg nok har læst er der påstand om en ny lov der gør det lovligt at skifte til led.
det er desværre falsk loven er den samme pæren skal være typegodkendt til den bilmodel og årgang man vil montere dem i eller bilens lygte skal være godkendt til led